Kære Apple Flower venner, gæster, mænner, koner, børn + det løse
Lige om lidt er det jul, og kort derefter, tager vi hul på et nyt år.
Vi har i Appleflower festivalens styregruppe holdt møder i løbet af efteråret, og vi har besluttet at tage et sabbatår i 2019 – for vi har vi behov for at gentænke vores festival på Lilleø, så vi fortsat kan levere en uforglemmelig oplevelse i en unik ramme.
Ligeså dejligt og hyggeligt det er for os alle sammen at mødes på Lilleø, gæster, frivillige, styregruppe, kunstnere, kameldrivere og godtfolk, ligeså store veksler trækker vi på i det frivillige, og her er det regulært svært at få enderne til at mødes på en fornuftig facon.
Logistisk er det en stor mundfuld, at arrangere noget brugbart for små tusinde mennesker på en ø med relativt begrænset infrastruktur. Hvor det aldrig har været motivet at tjene penge, så balancerer vi år efter år på kanten af det mulige. Derfor sabbatåret, som vi vil bruge på at gentænke os selv, så vi kan vende stærkt tilbage i 2020.
Ja, vi kommer til at savne jer alle sammen og vores weekend i maj, men planen er som sagt at komme stærkt retur, og sådan et år går hurtigt.
Så fra alle os til alle jer, kun de bedste hilsner og ønsker til alle, om en dejlig jul og et godt nyt år.
Claus Meyer, Kenneth Bager og hele Apple Flower Familien


PROGRAM 2018
APPLE FLOWER FESTIVAL FEATURED IN OAK MAGAZINE
Oak The Nordic Journal | Vol 5
OUR PARTNERS