AYOWA

AYOWA

Vi har booket AyOwA, som ser ud til at få sit helt store gennembrud i år. 
Med bookinger på både Roskilde Festival og SPOT Festival har de meldt sig på banen blandt dem, vi skal lægge mærke til. 
Duoen består af to gamle venner (Nicolai Valdemar Flyvbjerg Kornerup & Hannah Schneider), som sidste år valgte at signe med pladeselskabet MUSIC FOR DREAMS . De har valgt at kigge ned til os på Lilleø, og det er sgu da bare for fedt!!!
AyOwA er støvede modular-synths og gamle båndmaskiner med dansksproget vokal på toppen. Det er danseglæde, længsel og mystik på samme tid. Historien fortælles videre på Apple Flower og indtil da kan vi så tilbede solen og vente på at det bliver sommer - noget som også har inspireret Nicolai og Hannah i sin tid.

Lyt til "SOMMER" her - deres hidtil største hit!